Separatkloakering er det eneste ærlige valg for vores vandmiljø

I den lokale debat har der med henvisning til Krüger-rapporten, blevet gentaget et fejlagtigt tal: Separatkloakering i 4 delområder i kommunen skulle medføre en merudgift på i alt 500 mio. kr. oveni husejernes egne udgifter. Det er ikke korrekt. Det samlede beløb i rapporten er opgjort til 378 mio. kr. – inklusive husejernes tilslutning på egen grund. Den offentlige del af udgiften afskrives desuden over 100 år, og anlægsarbejdet er delt i etaper over de næste 40 år.

Her kan du se delområderne og tidsplanen.

Man skal være opmærksom på, at alle pensionister kan låne til udgiften for at blive tilsluttet separatkloaken, på samme vilkår som man får indefrosset sin ejendomsskat.

I Krüger-rapporten, anslår man den gennemsnitlige udgift for at blive tilsluttet til den nye kloak til ca. 90.000 kr. Man har en frist på 5 år til at tilslutte sig, efter at rørføringen er anlagt foran ens matrikel.

Men vigtigere end prisen er konsekvenserne for natur og vandmiljø. Her er fagligheden krystalklar:

Separatkloakering = ingen spildevand i søer, vandløb og Øresund. Krüger-rapportens scenarievurderinger beskriver fordelen utvetydigt: når regn- og spildevand adskilles, vil der i søer og vandløb aldrig være spildevand, og badevandsområderne i Øresund får ikke udledt brunt spildevand ved regn. Det er den sikre vej til stabile, rene badeområder og et sundere vandmiljø.

Opgradering af fælleskloak = flere overløb med spildevand. Krüger-rapporten peger på, at selv en opdateret fælleskloak indebærer risiko for oversvømmelser og overløb med brunt spildevand til både søer, vandløb, i kældre og i Øresund – præcis det, vi siger, vi vil væk fra. Med andre ord: fælleskloak er et kompromis, der prioriterer økonomi over miljø.

Separatkloakering giver ovenikøbet naturgevinster, når vi designer rensning og forsinkelse rigtigt. Et konkret eksempel er det foreslåede overrislingsområde i Usserød Ådal, der håndterer regnvand skånsomt og forbedrer naturtilstanden – med fokus på minimalt jordarbejde, skånsom placering og design, der understøtter biodiversitet. Det er klimatilpasning, der også giver natur tilbage.

Så lad os være ærlige om valget:

Vil vi have rene søer, sunde vandløb og trygt badevand i Øresund – eller vil vi acceptere, at der fortsat kan løbe brunt spildevand ud, når det regner? Den faglige dokumentation viser, at man ikke kan opgradere fælleskloakken ud af det problem uden at betale prisen i vandmiljøet.

Vil vi investere langsigtet og grønt – eller klatte midler væk på kortsigtede lappeløsninger, der stadig giver brunt overløb?

Vil vi bruge klimatilpasningen til at løfte biodiversiteten?

Usserød-Ådal-løsningen viser, at vi kan tænke regnvand som naturressource frem for et problem.

For Borgerlisten er valget klart: Naturen først. Hvis vi vil være kommunen, der afskaffer det brune spildevand i vores søer, vandløb og i Øresund – så separatkloakerer vi. Alt andet er at vælge økonomi foran miljøet.

Lad os sammen skabe fremtidens Hørsholm.